Agenter til Conect Forsikringsformidling

Start din egen agentvirksomhed på fordelagtige vilkår. Conect Forsikringsformidling søger agenter til at sælge vores forsikringsløsninger til erhvervs- og privatkunder. Du får din egen portefølje af kunder.


Arbejdsopgaver

Som forsikringsagent hos Conect Forsikringsformidling bliver din opgave at sælge vores løsninger til erhvervs- og privatkunder. Vores kunder er typisk små erhvervsvirksomheder, men vi har også større virksomheder i vores portefølje.

Du skal tage kontakt til nye kunder og indlede en dialog med dem om vores forsikringsprodukter. Desuden skal du pleje eksisterende kunder og følge op på leads. Du bliver selvstændig og får din egen portefølje af kunder, så du kan køre din egen forretning i gang.


Kvalifikation og erfaring

Du skal være god til at håndtere og vedligeholde kunderelationer og skabe kontakt til nye kunder. Det er vigtigt for os, at du er troværdig, og at du har evnerne til at passe og pleje din portefølje af kunder, så kunderne bliver hos os og har lyst til at anbefale os til andre.

Vi søger agenter, der har en baggrund inden for forsikringsbranchen. Det er et plus, hvis du har erfaring som assurandør med fokus på salg af forsikringer til erhvervslivet. Ingen af delene er dog et must. Har du ingen, eller kun lidt, erfaring fra branchen, hører vi stadig gerne fra dig. I så fald klæder vi dig på og sørger for både faglig support og forhandlingssupport.


Vi tilbyder
Conect Forsikringsformidling tilbyder en fordelagtig aftale, der giver gode muligheder for at opbygge en sund forsikringsformidlingsvirksomhed.


 
 

Du får

  • Et stort produktsortiment med mulighed for at tilbyde kunderne alle former for risikoafdækning.
  • Mulighed for henvisning til pensionsløsninger.
  • Opbygning af portefølje med løbende porteføljeprovision.
  • Du bestemmer selv farten og fremdriften af din virksomhed – vi leverer det, der skal til

Desuden får du adgang til troværdige leverandører, forhandlingspower, faglig sparring, ’flyverpladser’ på kontoret i Køge og andre lokationer undervejs, sociale arrangementer og en række andre goder.

Praktiske oplysninger

Skriv lidt om din baggrund, og hvad du kan tilbyde som agent hos Conect Forsikringsformidling.

Send din ansøgning og CV til direktør Michael Omø på mio@conectforsikring.dk. Ansøgninger vurderes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte direktør Michael Omø på tlf.: 5069 0960.